Gå til hovedindhold

Mænd og type 1-diabetes

Det biologiske mandekøn kan have betydning, når man har type 1-diabetes. Mænd kan f.eks. opleve rejsningsproblemer og udvikler oftere søvnapnø end kvinder.

Type 1-diabetes kan ramme alle. Sygdommen optræder dog lidt hyppigere hos mænd.

De seneste data fra danske registre viser således, at cirka 57 procent af alle, som har diagnosen type 1-diabetes i Danmark, er mænd. 

Læs mere om kønsfordelingen af type 1-diabetes

Diabeteskomplikationer hos mænd

Udover at flere mænd end kvinder har type 1-diabetes, kan det biologiske køn have betydning for, hvilke komplikationer man risikerer at udvikle.

Mænd med type 1-diabetes kan blandt andet opleve, at deres seksuelle funktioner og sexliv bliver påvirket, hvilket igen kan have betydning for muligheden for at gøre en partner gravid.

Nogle komplikationer til diabetes optræder også hyppigere hos mænd end hos kvinder. Det gælder f.eks. søvnapnø, som rammer langt flere mænd end kvinder med diabetes.

Læs mere om søvnapnø og type 1-diabetes

Nedenfor er links til diabetesrelaterede emner, som er særligt relevante for mænd med type 1-diabetes.

Find siderne

Seksualitet og mænd med type 1-diabetes

Mænd kan opleve forskellige seksuelle udfordringer på grund af diabetes. Heldigvis kan mange af problemerne både forebygges og behandles.

Fertilitet og mænd med type 1-diabetes

Mænd med type 1-diabetes kan som alle andre få sunde og raske børn. For nogle mænd kan det dog tage længere tid at opnå graviditet med deres partner.

Sidst opdateret: 7. maj 2024