Gå til hovedindhold

Medicingrupper

Medicin, som bruges til behandling af diabetes, kan inddeles i forskellige grupper.

Indhold

    Diabetes behandles med mange forskellige typer medicin. 

    Her på siden har vi samlet information om de forskellige diabetesrelevante medicingrupper.

    Under hver gruppe kan du læse mere om, hvordan medicinen virker og finde links til de forskellige præparater indenfor medicingruppen.

    Diabetesmedicin

    Metformin er den mest brugte type medicin til personer med type 2-diabetes.

    Metformin kaldes også biguanider og hjælper til at sænke blod­sukkeret ved at øge optagelsen og virkningen af kroppens egen insulin i muskel­cellerne.

    Desuden hæmmer metformin optagelsen af sukker fra tarmen og sænker frigørelsen af lagret sukker fra leveren.

    Sådan tages det

    Metformin er i tabletform og skal tages typisk 1-2 gange dagligt. Den kan tages enten alene eller i kom­bination med andre anti­diabetika og som regel samtidig med livsstils­ændringer.

    Bivirkninger

    Behandling med metformin kan give bivirkninger som nedsat appetit, kvalme, mave­smerter og diarré.

    Man skal være forsigtig med at tage metformin, hvis man har:

    • Svært påvirket nyre- og lever­funktion
    • Alvorlige infektioner
    • Et stort forbrug af alkohol.

    Endelig kan metformin give mangel på vitamin B12. Det skal derfor kontrolleres i en blodprøve én gang om året.

    Metformin alene giver ikke øget risiko for at få for lavt blod­sukker.

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om metformin på min.medicin og pro.medicin.

    Vis alle præparater i medicingruppen metformin (biguanider) i medicinoversigten

    Insulin er et hormon, der dannes naturligt i de såkaldte beta-celler i bugspyt­kirtlen og udskilles til blodet.

    Insulin virker som en nøgle til cellerne, så de kan optage sukker fra blodet. Desuden hjælper det til at lagre over­skydende sukker i leveren og på den måde holde blod­sukkeret lavt.

    Hos personer med type 2-diabetes producerer bug­spytkirtlen enten ikke nok insulin, eller effekten af den insulin, der produceres, er nedsat.

    Det betyder, at mange på et tidspunkt vil få behov for insulin. Det vil typisk ske, når behandlingen i form af sund kost, motion og andre typer blod­sukker­sænkende medicin ikke længere er til­strækkeligt til at holde blod­sukkeret på et normalt og stabilt niveau.

    Det er altid en lægelig beslutning, om det er relevant at opstarte behandling med insulin.

    Sådan tages det

    Insulin tages som injektioner under huden ofte flere gange om dagen og typisk i forbindelse med mål­tider.

    Hent illustration af, hvordan insulin fordeles på kroppen (PDF)

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om insulin generelt på min.medicin og pro.medicin.

    Da insulin inddeles i fire grupper, kan man også læse mere om dem enkeltvis:

    Vis alle præparater i medicingruppen insulin i medicinoversigten

    Sulfonylurin­stoffer og glinider virker ved at stimulere bug­spytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.

    Sådan tages det

    Sulfonylurin­stoffer, som også kaldes SU-stoffer, tages i tablet­form og ofte i kombina­tion med andre typer anti­diabetika.

    Glinider tages også som tabletter til hoved­måltiderne. I nogle tilfælde skal de tages i kombination med andre typer anti­diabetika.

    Dosis kan øges gradvist under måling og kontrol af blod­sukkeret.

    Bivirkninger

    Sulfonylurin­stoffer kan medføre, at man tager på i vægt, hvis man ikke passer på og spiser sundt.

    Både sulfonylurinstoffer og glinider kan give lavt blod­sukker. Hvis man får lavt blodsukker gentagne gange, er det relevant at skifte til en lavere dosis eller skifte til et andet præparat. Hvornår det skal ske, er en lægelig beslutning.

    Kombinationsbehandling med sulfonyl­urinstof og insulin frarådes som hoved­regel også på grund af risikoen for at få lavt blod­sukker.

    Hvis man kombinerer sulfonylurinstof med bestemte typer medicin mod andre sygdomme, stiger risikoen for at få for lavt blod­sukker. Det gælder visse typer af anti­biotika, gigt­medicin, beta­blokkere (hjerte­medicin) og medicin mod mavesår.

    Alkohol og sulfonylurinstoffer kan også give lavt blod­sukker.

    Læs mere om lavt blodsukker

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om sulfonylurinstoffer og glinider på min.medicin (insulinfrigørende midler) eller pro.medicin (β-cellestimulerende midler).

    Vis alle præparater i medicin­gruppen sulfonylurinstoffer og glinider i medicinoversigten

    GLP-1 står for Glukagon-Lignende-Peptid 1.

    GLP-1 er et hormon, som produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bugspyt­kirtlen til at producere og frigive mere insulin. Det hjælper også til at nedsætte appetitten.

    Kunstigt fremstillede GLP-1-receptor­agonister (GLP-1-analoger) virker på samme måde som GLP-1-hormonet ved at øge kroppens egen produktion af insulin.

    Sådan tages det

    GLP-1-receptor­agonister tages som injektioner lige under huden 1-2 gange dagligt eller ugentligt afhængigt af præ­paratet.

    Enkelte præparater kan tages som tabletter, men det kræves blandt andet, at man faster flere timer, inden man tager det, hvis medicinen skal virke.

    Det er vigtigt at skifte injektionssted, da der kan opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet, hvis man stikker det samme sted flere gange   

    Hent en detaljeret illustration af, hvordan man fordeler GLP-1 ved at ændre stikkested.

    Hent illustrationen af, hvordan GLP-1 fordeles på kroppen

    Bivirkninger

    Mange oplever i starten bivirkninger i form af kvalme og opkast­ninger. Bi­virkningerne forsvinder dog som regel efter 2-4 uger.

    GLP-1-receptor­agonister giver ikke lavt blod­sukker.

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om GLP-1-receptor­agonister på min.medicin eller pro.medicin.

    Vis alle præparater i medicingruppen GLP-1-receptoragonister i medicinoversigten

    DPP-4-hæmmere øger mængden af hormonet GLP-1 (glukagon-lignende-peptid 1) i kroppen, som hjælper til at sænke blod­sukkeret.

    GLP-1 produceres naturligt i tyndtarmen, når man spiser. Hormonet stimulerer bug­spytkirtlen til at danne og frigive mere insulin.

    DPP-4-hæmmere kan føre til bedre kontrol af blod­sukkeret ofte uden risiko for stigning i vægt.

    Sådan tages det

    DPP-4-hæmmere tages i tabletform og ofte i kombination med insulin og andre typer medicin, som sænker blod­sukkeret.

    Bivirkninger

    Behandling med DPP-4-hæmmere giver ikke risiko for at få lavt blodsukker.

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om DPP-4-hæmmere på min.medicin eller pro.medicin.

    Vis alle præparater i medicingruppen DPP-4-hæmmere i medicinoversigten

    SGLT-2-hæmmere sænker blod­sukkeret ved at påvirke nyrerne.

    Når blodet passerer gennem nyrerne, sikrer et pumpe-system normalt, at man ikke udskiller sukker fra blodet til urinen.

    SGLT-2-hæmmere påvirker pumpe­systemet sådan, at sukker alligevel kan frigives fra blodet til urinen og på den måde udskilles fra kroppen.

    Sådan tages det

    SGLT-2-hæmmere tages i tabletform og ofte i kom­bina­tion med andre typer medicin, som sænker blod­sukkeret. Mange oplever at tabe sig 1-2 kg, når de starter i behandling.

    Bivirkninger

    Medicinen giver en større risiko for svampe­infektioner i køns­organerne og større risiko for at få blær­ebetændelse. Det skyldes, at det høje indhold af sukker i urinen giver gode vækst­vilkår for svampe.

    I sjældne tilfælde kan behandling med SGLT-2-hæmmere give væske­mangel.

    SGLT-2-hæmmere giver ikke lavt blod­sukker.

    Læs mere og find præparater

    Man kan læse mere om SGLT-2-hæmmere på min.medicin eller pro.medicin.

    Vis alle præparater i medicingruppen SGLT-2-hæmmere i medicinoversigten

    Sidst opdateret: 7. marts 2023